Er det rotter?

Pusler det i garagen, udhuset eller på loftet, kan det være rotter. Du kan selv tjekke, om det er rotter eller et andet dyr, ved at finde og se på ekskrementerne

Er det rotter, er ekskrementerne cirka 17mm lange og 6mm tykke. Men størrelsen kan dog variere afhængig af rottens alder og størrelse. 

Er det mus er deres ekskrementer meget små, mens mårens er meget store. Herunder kan du se størrelsesforholdet mellem rotter, mus og mårs ekskrementer, som forhåbentlig kan hjælpe dig med at afgøre hvilket dyr, du har fået besøg af.

Eskrementer fra mus, rotte og mår

Er det rotter, skal du anmelde det til din kommune og bede dem hjælpe med bekæmpelsen. Mus og mår skal ikke anmeldes til kommunen.

Sidst opdateret: 10.03.2017