Fakta om rotter

6 rotter

Rotter koster samfundet mange millioner kroner hvert år. De kan formere sig eksplosivt, æder alt og kan leve overalt.

De samfundsmæssige konsekvenser ved rotterne er store. Udover spredning af sygdomme og forurening af fødevarer, forårsager de også store skader på vores kloaknet, samt skader på bygninger, veje mm. Samlet løber skaderne op i mange millioner kroner hvert år. 

Fakta om rotter

  • Vægt: 250-300 g
  • Længde: ca. 45 cm
  • Levetid: ca. 4 mdr. (rekorden er dog 5 år)
  • Yngel: 4 – 5 kuld unger om året. 4 – 12 unger pr. kuld
  • Tænderne vokser ca. 1 cm og måneden
  • Kan gnave i alt der er blødere end jern
  • Kan klemme sig i gennem huller på ca. 2 cm
  • Er ekstremt skeptisk, og derfor meget svær at fange
  • Kan overføre over 50 sygdomme, bl.a. den alvorlige Weils syge (Leptospirose)
  • I 2014 blev der i landets kommuner registreret ca. 174.000 anmeldelse om rotter
  • I 2014 brugte landets kommuner over 87 tons rottegift

Den brune rotte er mest almindelig i Danmark
Der findes over 60 forskellige rottearter. I Danmark var det tidligere den sorte rotte som dominerede, men i dag er det næsten udelukkende den brune rotte (også kendt som Vandrerotte), der ses herhjemme. Det skyldes, at den brune rotte har en fantastisk tilpasningsevne, både med hensyn til levesteder og fødevalg. Den brune rotte kan leve overalt, men holder mest til ved fugtige miljøer som f.eks. kloakken. Hertil kommer, at den brune rotter er altædende.

Sidst opdateret: 28.02.2017